Relieffibel 149051
Relieffibel med DIME-nummer 149051 blev fundet ved afsøgning d. 13. april 2021 i Viborg Kommune.
Ifølge finders oplysninger, er der tale om en relieffibel dateret til yngre germansk jernalder (ca. 550 - 749), fremstillet af kobberlegering (f.eks. bronze).
Genstanden har en maksimal længde på 34 mm.
Finder beskriver endvidere: relieffibel / rygknapfibel
Passer muligvis sammen med DIME ID: 68538
Fundet indleveres til Viborg Museum.
Generel typebeskrivelse
Relief fibler er en fundgruppe fra den ældre germanske jernalder. Som navnet siger består fibler af denne type med en ornamentik der står i relief (altså i plastisk arbejde på den plane fibula). Midterstykket er en bøjle og foden fremstår ofte med zoomorfe fremstillinger eller kultiske/religiøse fremstillinger. Størrelsen varierer typisk mellem 8cm
til 20cm. På den flade bagside af fiblerne findes holder til en jernnål. De fremstår med forskelligartet ornamentik alt efter type og datering.
De er ofte forgyldt og fremstår ofte i ædelmetal.
Baggrund
Fibula eller fibel er fagbetegnelsen på spænder, der i oldtid og middelalder blev brugt til at fastgøre tøjet. Fibula betyder “spænde” på
latin. Fra gravfund, hvor man har fundet korsformet fibler ‘in situ’ (dvs. på deres oprindelig plads på den afdødes krop) og derved ved man
præcis hvor fibeltypen har været båret.
Symbolsk betydning
Typer og variationer

Thorleif Sjøvold har over det skandinaviske materiale udført en typologi over fibeltypen. Den fremstår med en række grupper med dertilhørende undertyper. Den lyder den således (simplificeret uden diverse undergrupper):
*Billedet øverst viser udelukkende hver hovedgruppe. Ønsker man nærmere info om hver type bør man
nærstudere (Sjøvold, T. (1993))
Type A-1, Fibel med rektangulær hovedplade, båndformet bøjle og diamantformet fod.
Type A-2 , Fibel med kanten hovedplade, båndformet bøjle og diamantformet fod.
Type A-3, Fibel med kanten hovedplade, udvidet båndformet bøjle og opdelt diamantformet fod.
Type A-4, Fibel med kanten hovedplade, udvidet båndformet bøjle og ikke-opdelt diamantformet fod.
Type A-5, Fibel buet omrids ved hovedpladen, udvidet båndformet bøjle og opdelt diamantformet fod.
Type A-6, Fibel med kanten hovedplade, udvidet båndformet bøjle og opdelt diamantformet fod. Dog alle fremstillet i sølv
Type B-1, Fibel med rektangulær hovedplade, båndformet bøjle og spredt diamantformet fod.
Type B-2, Fibel med rektangulær hovedplade, båndformet bøjle og trekantet fod.
Type B-3, Fibel med kantet hovedplade, båndformet bøjle og spredt fod.
Type B-4, Fibel med rektangulær hovedplade, båndformet bøjle og fod med lige bredde.
Særlige kendetegn og forvekslingsmuligheder
Denne type fibler kan forveksles med rygknapfibler, men de fremstår naturligvis uden den såkaldte \\\"rygknap\\\".
Særligt karakteristisk er at ornamentikken står i relief.
Læs mere
Sjøvold, T. (1993). The Scandinavian relief brooches of the Migration Period: An attempt at a new classification. Oslo: Kulturhistorisk Museum.